Ofte stillede spørgsmål om udlændingeret

Her har vi samlet de spørgsmål, vi oftest får – og som folk søger svar på – om arbejdstilladelse, familiesammenføring, permanent ophold, statsborgerskab og EU-regler. Svarene er generelle; din konkrete sag kan have forhold, der ændrer vurderingen.

Arbejdstilladelse · Ægtefællesammenføring · Permanent ophold · Dansk statsborgerskab · EU-borgere og EU-regler · Studerende og praktikanter · Ansøgning, afslag og klage

Arbejdstilladelse

Hvordan får jeg arbejdstilladelse i Danmark?

De fleste søger efter en af ordningerne: beløbsordningen (løn på mindst 552.000 kr. om året i 2026), den supplerende beløbsordning (mindst 446.000 kr.), positivlisten (job i fag med mangel på arbejdskraft) eller fast-track, hvis arbejdsgiveren er certificeret. Hvilken ordning der passer, afhænger af din løn, din stilling og din arbejdsgiver. Læs mere om beløbsordningen →

Hvad er beløbsgrænsen i 2026?

Beløbsgrænsen er 552.000 kr. om året i 2026 for beløbsordningen og 446.000 kr. for den supplerende beløbsordning. Grænserne reguleres hvert år den 1. januar. Kun kontant løn, faste tillæg, arbejdsgivers pensionsbidrag og betalt ferie tæller med – ikke fri bolig, bil eller kost. Læs mere om den supplerende beløbsordning →

Hvor lang tid tager det at få arbejdstilladelse?

SIRI behandler normalt en ansøgning efter beløbsordningen inden for 1 måned, men det kan tage op til 3 måneder, hvis der mangler oplysninger. En komplet ansøgning fra starten er den bedste måde at undgå forsinkelser på.

Må jeg skifte job, når jeg har arbejdstilladelse?

Som udgangspunkt er tilladelsen knyttet til den konkrete stilling og arbejdsgiver. Skifter du job, skal du normalt søge en ny tilladelse, før du starter i det nye job.

Må min ægtefælle arbejde, hvis jeg har arbejdstilladelse?

Ja. Har du opholdstilladelse efter fx beløbsordningen, kan din ægtefælle, registrerede partner eller faste samlever søge ophold som medfølgende familie og har som udgangspunkt ret til at arbejde i Danmark.

Hvad sker der, hvis jeg mister mit job?

Din tilladelse er knyttet til dit job, så en opsigelse kan få betydning for dit ophold. Kontakt os hurtigst muligt – der kan være muligheder for at blive, fx ved et nyt job eller en anden ordning, men det kræver, at du handler i tide.

Hvad er positivlisten?

Positivlisten er en liste over stillinger, hvor der mangler arbejdskraft i Danmark. Har du tilbudt et job på listen og den relevante uddannelse, kan du søge arbejdstilladelse – også selv om lønnen er under beløbsgrænsen, så længe den følger danske løn- og ansættelsesvilkår. Læs mere om positivlisten →

Ægtefællesammenføring

Hvad er kravene til ægtefællesammenføring?

De vigtigste krav er, at I begge er mindst 24 år, at ægtefællen i Danmark stiller en økonomisk sikkerhed på 61.709,34 kr. (2026-niveau), at I har en bolig af passende størrelse uden for de udsatte områder på boliglisten, at ægtefællen i Danmark ikke har modtaget offentlig hjælp de seneste 3 år, og at I tilsammen opfylder de integrationsrelevante krav. Ansøgeren skal efterfølgende bestå danskprøver. Læs mere om ægtefællesammenføring →

Hvad er 24-års-reglen?

Begge ægtefæller skal som udgangspunkt være fyldt 24 år, før der kan gives tilladelse. Ansøgningen kan indgives, når den yngste er 23½ år.

Hvad koster ægtefællesammenføring?

Gebyret til SIRI er 8.490 kr. Dertil kommer den økonomiske sikkerhed på 61.709,34 kr. (2026-niveau), som normalt stilles som bankgaranti, og som kan nedsættes, når ansøgeren består danskprøver.

Hvor lang tid tager ægtefællesammenføring?

Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er 10 måneder. Mange sager afgøres hurtigere, men en ufuldstændig ansøgning kan forlænge sagen betydeligt.

Hvor stor skal boligen være?

Der må højst bo 2 personer pr. rum, eller der skal være mindst 20 m² pr. person efter familiesammenføringen. Boligen må ikke ligge i et område på den aktuelle liste over udsatte boligområder.

Hvorfor får man afslag på familiesammenføring?

Typiske grunde er manglende bankgaranti, en bolig der ikke opfylder kravene, modtagelse af offentlig hjælp, at integrationskravene ikke er opfyldt, eller tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt og er reelt. Et afslag kan ofte påklages – fristen står i afgørelsen.

Kan vi i stedet bruge EU-reglerne?

Ja, i nogle tilfælde. Arbejder eller bor den danske ægtefælle reelt i et andet EU-land, kan familien få ophold efter EU-reglerne – den såkaldte Sverigesmodel. Her gælder 24-års-reglen og bankgarantien ikke. Læs mere om familiesammenføring via EU →

Hvad sker der ved skilsmisse?

Er tilladelsen givet på grundlag af ægteskabet, kan en skilsmisse eller et samlivsophør føre til, at tilladelsen inddrages. Myndighederne ser blandt andet på, hvor længe du har boet i Danmark, og din tilknytning til landet. Få rådgivning, før I går fra hinanden, hvis det er muligt.

Permanent ophold

Hvornår kan jeg få permanent opholdstilladelse?

Som udgangspunkt efter 8 års lovligt ophold. Opfylder du også de supplerende krav – bl.a. 4 års fuldtidsarbejde, Prøve i Dansk 3, medborgerskabsprøven og en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på mindst 346.155,57 kr. (2026-niveau) de seneste 2 år – kan du søge allerede efter 4 år. Læs mere om permanent ophold →

Hvor meget skal jeg have arbejdet for at få permanent ophold?

Du skal have haft ordinært fuldtidsarbejde eller selvstændig virksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, og du skal stadig arbejde mindst 15 timer om ugen, når der træffes afgørelse.

Hvilken danskprøve skal jeg have til permanent ophold?

Prøve i Dansk 2 eller en tilsvarende eller højere danskprøve. Søger du efter 4 år med de supplerende krav, skal du have Prøve i Dansk 3.

Kan jeg få permanent ophold, hvis jeg har gæld til det offentlige?

Nej, som udgangspunkt ikke, hvis gælden er forfalden. Der gælder dog en undtagelse for gæld, hvor der er givet henstand, og beløbet er under 143.100,98 kr. (2026-niveau).

Hvad koster permanent ophold, og hvor lang tid tager det?

Gebyret er 7.570 kr., hvis du har ophold på grundlag af arbejde eller studie, og 4.970 kr. ved familiesammenføring eller asyl. Sagsbehandlingstiden er op til 12 måneder.

Dansk statsborgerskab

Hvornår kan jeg søge dansk statsborgerskab?

Som udgangspunkt efter 9 års uafbrudt ophold i Danmark, og du skal have permanent opholdstilladelse. Der gælder kortere krav for blandt andet flygtninge og ægtefæller til danske statsborgere. Læs mere om dansk indfødsret →

Hvor meget skal jeg have arbejdet for at få statsborgerskab?

Du skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år og stadig arbejde mindst 15 timer om ugen, når lovforslaget fremsættes. Der er undtagelser for bl.a. pensionister og personer med handicap.

Må jeg have modtaget offentlig hjælp?

Du må ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år – og ikke i mere end 4 måneder samlet inden for de seneste 5 år. Folkepension og førtidspension tæller ikke med.

Hvilke prøver skal jeg bestå?

Du skal dokumentere danskkundskaber (som udgangspunkt Prøve i Dansk 3) og bestå indfødsretsprøven, der tester viden om det danske samfund, historie og demokrati.

Kan jeg få dispensation?

I særlige tilfælde – fx ved dokumenteret sygdom eller handicap – kan Folketingets Indfødsretsudvalg give dispensation fra enkelte krav. En dispensationsansøgning skal være grundigt dokumenteret.

Må jeg beholde mit gamle statsborgerskab?

Danmark tillader dobbelt statsborgerskab. Om du kan beholde dit nuværende statsborgerskab, afhænger af reglerne i dit hjemland.

EU-borgere og EU-regler

Skal jeg som EU-borger søge opholdstilladelse i Danmark?

Nej. EU-borgere har ret til ophold i Danmark som arbejdstagere, selvstændige, studerende eller personer med tilstrækkelige midler. Bliver du i mere end 3 måneder, skal du søge et registreringsbevis. Læs mere om EU-ret og fri bevægelighed →

Kan min familie fra et land uden for EU bo hos mig i Danmark?

Ja, som udgangspunkt. Familiemedlemmer til en EU-borger, der udøver sin ret til fri bevægelighed i Danmark, kan få opholdskort efter EU-reglerne. Kravene er langt mildere end de danske regler for familiesammenføring.

Hvad er Sverigesmodellen?

Det er en måde, hvorpå danske statsborgere kan blive familiesammenført efter EU-reglerne: Den danske ægtefælle bor og arbejder reelt i et andet EU-land, fx Sverige, sammen med familien, og familien kan derefter vende tilbage til Danmark efter EU-reglerne. Læs mere om familiesammenføring via EU →

Studerende og praktikanter

Hvor mange timer må jeg arbejde som studerende?

Studerende på en videregående uddannelse må arbejde 90 timer om måneden og på fuld tid i juni, juli og august. Arbejder du mere, er det ulovligt arbejde, som kan føre til varsel eller inddragelse af tilladelsen. Læs mere om studieophold →

SIRI har skrevet til mig om kontrol – hvad gør jeg?

Svar inden fristen, og få gennemgået sagen. Registrene kan fx vise mere indkomst i en måned, end du faktisk har arbejdet, på grund af feriepenge eller efterbetaling. Vi hjælper med at gennemgå lønsedler og formulere et svar.

Hvem kan blive landbrugspraktikant i Danmark?

Personer mellem 18 og 29 år, der er under en relevant landbrugsfaglig uddannelse, har bestået en sprogtest på A2-niveau og har en praktikaftale med et dansk landbrug, gartneri eller skovbrug. Læs mere om landbrugspraktikanter →

Ansøgning, afslag og klage

Kan jeg klage over et afslag?

Ja, de fleste afgørelser kan påklages. Klagevejledningen og fristen står i afgørelsen – overhold fristen, også selv om du endnu ikke har alle dokumenter. Vi vurderer, om en klage har gode chancer, eller om en ny ansøgning er bedre.

Hvad er partshøring?

Før myndighederne træffer en afgørelse til ugunst for dig, får du normalt et brev med de oplysninger, de lægger vægt på, og mulighed for at komme med bemærkninger. Svaret kan have stor betydning for udfaldet, så det bør være grundigt og dokumenteret.

Hvorfor skal jeg bruge en rådgiver?

Du kan godt søge selv. Men mange afslag og forsinkelser skyldes manglende dokumentation eller misforståelser af kravene. Vi gennemgår din sag, før du betaler gebyr, så du ved, om du opfylder betingelserne – og hvad der eventuelt mangler.

På hvilke sprog kan jeg få rådgivning?

Vi rådgiver og svarer på dansk og engelsk. Du kan desuden læse om vores ydelser på 14 andre sprog på vores sprogsider.

Senest opdateret september 2026. Kilde: nyidanmark.dk, uim.dk – Statsborgerskab. Beløb og regler ændres løbende – vi tjekker altid de aktuelle krav i din sag.